Novellerne

Kapitel 1 Morgenlyset kommer snigende og oplyser de små bølger, der dovent skvulper i strandkanten. Der er næsten ingen vind. Lugten af saltvand og rådden tang. En måge skriger. Bare fordi, den kan? Som eneste vidne til den ensomme skikkelse i den gamle havestol cirkler den et par gange i luften. Men her sker intet interessant, og den sætter kurs mod byen. Stolen

Før: Præsten satte sig I stolen. Det slidte lædersæde føltes køligt, selvom solens sidste stråler stadig skinnede ind i rummet. Hun kneb øjnene sammen og mærkede roen indfinde sig. Hun strøg sin hånd over stolens armlæn der var blød og afrundet og lænede sig tilbage mod stolens ryg. Hun mærkede nitterne fra læderryggens kant og nød det. Her følte hun sig sikker, hjemme.