Kapitel 1<\/strong><\/p>\n Morgenlyset kommer snigende og oplyser de sm\u00e5 b\u00f8lger, der dovent skvulper i strandkanten. Der er n\u00e6sten ingen vind. Lugten af saltvand og r\u00e5dden tang. En m\u00e5ge skriger. Bare fordi, den kan? Som eneste vidne til den ensomme skikkelse i den gamle havestol cirkler den et par gange i luften. Men her sker intet interessant, og den s\u00e6tter kurs mod byen. Stolen har st\u00e5et p\u00e5 samme sted i \u00e5revis. Engang var den bl\u00e5. Nu er den afskallet og vakkelvorn. Det n\u00f8gne tr\u00e6 blottet for vind og vejr, fugtigt og smuldrende. Den har v\u00e6ret vidne til en del. Par har dyrket sex, familier har holdt picnic, enlige har nydt fred og ro. Og en kop kaffe. Men dette er nyt. Den har ikke tidligere haft bes\u00f8g af en d\u00f8ende. Hjertet sl\u00e5r endnu. Langsomt og besv\u00e6rligt. Der er ikke mange slag tilbage. En sort t\u00e5ge samler sig om den d\u00f8ende krop. Som et isnende pust fra et v\u00e6sen i en verden hinsides tr\u00e6nger t\u00e5gen langsom ind gennem alle krops\u00e5bninger. Fortr\u00e6nger det hvide lys. Sender livet p\u00e5 flugt. Huden er bleg. Kroppen er n\u00e6sten tappet for blod. Mange tror, at d\u00f8den er forbundet med smerte, med r\u00e6dsel, med gr\u00e5d og ulykke. Men det er h\u00e6ndelserne op til d\u00f8den. Selve d\u00f8den, n\u00e5r den overtager livet, er fredelig. Massiv og ub\u00f8nh\u00f8rlig men helt udramatisk. D\u00f8den er en permanent tilstand, der tr\u00e6der i stedet for en midlertidig tilstand. Livet. Et korttidsl\u00e5n. Ankommer den naturligt, vil den ofte v\u00e6re ventet med l\u00e6ngsel. Ankommer den uventet, er det en anden sag. Mennesker giver kun n\u00f8digt slip p\u00e5 livstilstanden, hvis den slutter tidligt. S\u00e5 sker det med modstand og st\u00f8rre smerte og ulykkelighed, end n\u00f8dvendigt. Og det tager l\u00e6ngere tid. Det bliver en grim og uv\u00e6rdig aff\u00e6re. Som om det er noget, andre end d\u00f8den selv har magt over. Den d\u00f8ende gjorde modstand, men tabte, og sidder nu mageligt tilbagel\u00e6net i den gamle havestol. Den ene arm p\u00e5 arml\u00e6net, den anden h\u00e6ngende slapt ned langs siden. Hovedet hvilende p\u00e5 kanten af rygl\u00e6net. \u00c5bne \u00f8jne. Stirrer ud over havet. Ikke p\u00e5 noget konkret. S\u00f8ger noget. Eller nogen. Men havoverfladen er tom. Der er ingen modstand tilbage. Kun passiv accept. M\u00e5ske endda lettelse. S\u00e5dan kan d\u00f8den ogs\u00e5 v\u00e6re. En lettelse. G\u00f8r livet for ondt, vil d\u00f8den for mange v\u00e6re at foretr\u00e6kke. Kigger man denne d\u00f8ende dybt i \u00f8jnene, anes en smerte, der stikker langt dybere, end hullet i kroppen, hvorfra livet siver ud. Hjertet sl\u00e5r endnu et slag. Og endnu et. Men s\u00e5 er der ikke flere tilbage. Der er umiddelbart ingen forskel at se. Kroppen sidder i samme positur, som da hjertet endnu slog. Kigger man godt efter, kan man nu se en hinde for \u00f8jnene. M\u00e6lkehvid, n\u00e6sten usynlig. \u00d8jnene stirrer stadig ud over havet. Men de ser ikke l\u00e6ngere noget i denne verden. Kendte man den d\u00f8de, ville man bem\u00e6rke et lille smil p\u00e5 l\u00e6berne. M\u00e5gen vender tilbage. Den fortr\u00f8d, at den ikke unders\u00f8gte tingene bedre. Den lander et par meter fra havestolen. Venter p\u00e5 bev\u00e6gelse. N\u00e6rmer sig med sm\u00e5 skridt. Sikkert forvisset om, at der ikke er fare p\u00e5 f\u00e6rde, letter den, sv\u00e6ver hen til stolen og tager plads p\u00e5 arml\u00e6net. Skubber til den d\u00f8de med sit n\u00e6b. Intet sker. Dette er n\u00e6sten for godt til at v\u00e6re sandt. Et festm\u00e5ltid. Den hakker et \u00f8je ud og gnasker det i sig.<\/p>\n Hun lavede trutmund til sig selv i spejlet, var det for meget, for r\u00f8dt? Nej det var okay. Kjolen var passende, diskret m\u00f8rkebl\u00e5, ikke for nedringet eller for kort. H\u00e5ret i en knold i nakken, en smule maskara, lige tilpas til at fremst\u00e5 smagfuldt skarp. Hun skulle se ud som en businesskvinde, en kvinde med karrieren og livet i sin hule h\u00e5nd. Selvom hun var det modsatte. Hun l\u00e6nede sig helt hen mod spejlet, med pegefingeren t\u00f8rrede hun overskydende l\u00e6bestift af, rettede kanterne til. Today is the first day in the rest of your life<\/em>, messede hun i sine tanker. Hun havde lyttet til en selvudviklingspodcast.<\/p>\n <\/p>\n Cease the day! <\/em><\/p>\n You only live once!<\/em><\/p>\n Number two is the first looser! <\/em><\/p>\n <\/p>\n Sikke en gang br\u00e6k. Hun kunne ikke fordrage alle de idiotiske selvudviklingsguruer, der tjente styrtende p\u00e5 andre menneskers elendighed. Hun havde lyttet til podcasten for adspredelsens skyld. Men den havde givet hende kvalme, og hun havde droppet den efter to afsnit. Hun skar ansigt og messede guruens ord med forvr\u00e6nget stemme, Live Fearless! <\/em>Guruen var dansker men benyttede engelsksprogede punchlines. Det fik ham sikkert til at f\u00f8le sig meget klog og smart, n\u00e5r han stod der foran spejlet med sit ringe selvv\u00e6rd og sin latterlige, lille diller og \u00f8vede sine tomme ord. Hun lo h\u00f8jt men stoppede \u00f8jeblikkeligt. Hun var blevet forskr\u00e6kket over lyden. Det var l\u00e6nge siden, hun havde leet. Og endnu l\u00e6ngere siden, hun havde leet oprigtigt. Det var f\u00f8r, Mia blev syg. Hun gik ud i entreen, stak f\u00f8dderne i sine hvide Vans, trak sin sorte blazerjakke p\u00e5 og sm\u00e6kkede hovedd\u00f8ren efter sig. Hun havde besluttet sig for at spadsere hen til bureauet. Motionen og den friske luft ville forh\u00e5bentlig jage nerverne p\u00e5 flugt. Jobbet var et dr\u00f8mmejob. Det havde det i hvert fald v\u00e6ret, hvis hun var st\u00f8dt p\u00e5 det f\u00f8r. I sit tidligere liv. Dengang hun havde et. Nu var hun faldet over jobbet tilf\u00e6ldigt, havde alle de rigtige kvalifikationer, undgik at fort\u00e6lle om de seneste par \u00e5r i sit liv og blev ansat relativt let. Hun havde v\u00e6ret p\u00e5 et reklamebureau f\u00f8r. Hun var en dygtig tekstforfatter, en dygtig l\u00f8gner, kunne s\u00e6lge sand i Sahara. De samme kvalifikationer havde hun brugt til jobsamtalen. Hun havde ikke lyst, men hun blev n\u00f8dt til at vende tilbage til arbejdslivet, blev n\u00f8dt til at have en indkomst, sin egen indkomst. Sygedagpengesystemet gjorde hende kun mere syg, fastholdt hende i elendigheden og afmagten, ydmygede hende og degraderede hende til en tilstand, en eksistens, lavere end den menneskelige. Det var en smuk for\u00e5rsdag, solen skinnede, luften duftede frisk af nyt. Nyt liv, nye blade p\u00e5 tr\u00e6erne, nye fugleunger i rederne. Hun n\u00f8d solens varme i sit ansigt, blev helt salig, hvis blot hun kunne s\u00e6tte sig hjem p\u00e5 altanen og nyde vejret i stedet for at s\u00e6tte sig ind p\u00e5 et kontor. Nej, det var ikke fair at t\u00e6nke s\u00e5dan. Hun var heldig, privilegeret, havde skaffet sig et job med en god indkomst. Nu var hun uafh\u00e6ngig af Systemet. Nu ville hun f\u00e5 lov at v\u00e6re i fred. Nu kunne hun forh\u00e5bentlig fokusere p\u00e5 at blive rask, blive et menneske igen, vende tilbage til en normal hverdag. Nu m\u00e5tte hun v\u00e6lge livet, v\u00e6lge at se fremad, starte p\u00e5 en frisk. Men det var hendes terapeut, der talte. Ikke hende selv. For hun havde virkelig ikke lyst. Alligevel skubbede hun den store glasd\u00f8r op og tr\u00e5dte inden for p\u00e5 det sorte skifergulv i receptionen p\u00e5 det, der nu var hendes nye arbejdsplads. Hendes nye liv.<\/p>\n <\/p>\n Kapitel 3<\/strong><\/p>\n D\u00e9r var hendes nye kollega, hun havde allerede glemt hendes navn, som med en mellemforn\u00f8jet grimasse var blevet sat til at vise hende rundt og hj\u00e6lpe hende til rette, slapt h\u00e5ndtryk, smile kunstigt hjerteligt, d\u00e9r var hendes nye kontorplads, h\u00e6ve\/s\u00e6nkebord, spritny iMac, d\u00e9r var k\u00f8kkenet med frugt og snacks ad libitum, d\u00e9r var kaffeautomaten med alt, hvad hjertet beg\u00e6rede af varme drikke med navne, ingen kan udtale, d\u00e9r var toiletterne, unisex, d\u00e9r var de nye kolleger, p\u00e6nt goddag alle sammen, smile akavet, d\u00e9r var chefens kontor, det eneste med v\u00e6gge, ikke gennemsigtige, og en d\u00f8r, heller ikke gennemsigtig, der kunne lukkes, d\u00e9r var en stor, hvid endev\u00e6g med skriften Onwards & Upwards!<\/em> i meterh\u00f8je, sorte bogstaver. Bureauet var moderne indrettet som et s\u00e5kaldt \u00e5bent kontorlandskab, en New Public Manegement-hjernebl\u00f8dning lige efter bogen. Et rigtigt lortearbejdsmilj\u00f8, hvor alle holdt \u00f8je med alle, hvor den elendige akustik gav hovedpine, hvor man aldrig, ikke blot i et enkelt lille bitte stj\u00e5let \u00f8jeblik, kunne tr\u00e6kke vejret frit og v\u00e6re sig selv. Den helt rette NPM-\u00e5nd, der trods mere end tre \u00e5rtier p\u00e5 bagen havde bidt sig fast i erhvervslivet som en gr\u00e6vling, der f\u00f8rst slipper benet, n\u00e5r den h\u00f8rer knoglerne knase. Desv\u00e6rre havde hun ikke noget koks at putte i sine st\u00f8vler. Hun sad p\u00e5 sin nye plads. Midt i det hele. Mennesker overalt omkring hende. Lysstofr\u00f8r i loftet. Gudhj\u00e6lpemig. Hun stirrede op, det skar i \u00f8jnene, hendes hjerne flimrede i takt med det ubehagelige lys. Uro og st\u00f8j. Stemmer. Tasters klak klak klak. Lyden af effektivitet. Af stress. hun dr\u00f8mte sig hjem p\u00e5 altanen med et glas iskoldt Asti i h\u00e5nden, Eros Ramazzotti p\u00e5 anl\u00e6gget og intet at give sig til. D\u00e9r var chefen, han vinkede hende hen til sig. Ville byde hende velkommen. Hans kontor var k\u00e6mpestort. Umiddelbart smagfuldt og minimalistisk indrettet. En gr\u00e5tonet sofagruppe i noget, der lignede italiensk design. Sikkert hundedyrt. Et m\u00f8debord med seks stole i valn\u00f8d. The Chair fra Wegner. Hun fors\u00f8gte at skjule sin m\u00e5ben. Et stort mahogniskrivebord. S\u00e5dan et, der passede til en tyk, storskrydende og cigarrygende fabriksdirekt\u00f8r i det forrige \u00e5rhundrede. Til jobsamtalen havde chefen holdt sig i baggrunden. Havde ladet andre f\u00f8re ordet. Havde haft det k\u00f8lige overblik. Nu smilede han hjerteligt til hende. Gav udtryk for sin gl\u00e6de over at have hende p\u00e5 sit bureau. Flot CV. S\u00e5 virkelig frem til et frugtbart samarbejde. Chefen var en p\u00e6n mand f\u00f8rst i halvtredserne. Slank og veltr\u00e6net. Maskulin, lignede en Gillette-reklame, tiltr\u00e6kkende, men lige gammel nok til hende. Ingen \u00f8lvom, som m\u00e6nd omkring de halvtreds ellers plejede at have. Han var single, boede alene. Det havde kollegaen, hvis navn hun havde glemt, fortalt. Han bar et sort jakkes\u00e6t, sikkert skr\u00e6ddersyet, hvid skjorte, ikke slips. Brune, spidssnudede l\u00e6derst\u00f8vletter. Han trak hende med sig, ud ad kontoret, helt uden for, ned p\u00e5 gaden. De spiste frokost sammen p\u00e5 en caf\u00e9. Hitchcock hed den og l\u00e5 blot to gader fra bureauet. Han var tydeligvis hjemmevandt. P\u00e5 fornavn med personalet. Han forsikrede hende om, at dette var helt normalt. S\u00e5dan gjorde han altid med nye medarbejdere, m\u00f8dte dem p\u00e5 neutral grund, v\u00e6k fra bureauet og det implicitte forventningspres og hierarki. V\u00e6k fra hans intimiderende kontor. De spiste sandwich, drak kaffe, snakkede. Han snakkede mest. Om sig selv. Han var fraskilt, havde en teenagedatter, han aldrig s\u00e5. Datteren og ekskonen ville ikke have noget med ham at g\u00f8re. Han dyrkede triatlon. Havde gennemf\u00f8rt Ironman Arizona og dr\u00f8mte om at kvalificere sig til Ironman Hawaii. Selvf\u00f8lgelig. Dyrkede desuden bjergbestigning i de franske Alper. Havde en stor motorb\u00e5d, som han ikke fik brugt nok. M\u00e5ske vil hun med ud at sejle en dag? Efter frokost tilb\u00f8d han hende et lift hjem, men hun takkede p\u00e6nt nej, holdt af g\u00e5turen, havde brug for den. Hjemme faldt hun n\u00e6sten \u00f8jeblikkeligt i s\u00f8vn p\u00e5 sofaen. For meget nyt, for mange indtryk, en underlig fornemmelse i maven. Var det virkelig normalt at g\u00e5 p\u00e5 caf\u00e9 med sin nye chef p\u00e5 den f\u00f8rste arbejdsdag?<\/p>\n <\/p>\n Kapitel 4<\/strong><\/p>\n Hun var alene tilbage p\u00e5 bureauet. Var blevet inviteret med p\u00e5 fredagscaf\u00e9 sammen med nogle af de andre. Men der var ting at ordne. Tekster skulle skrives f\u00e6rdige. Hun ville ikke v\u00e6re bagud med arbejdet allerede. Hun takkede h\u00f8fligt nej, antydede, at hun da gerne ville med en anden gang, men det gik desv\u00e6rre ikke i dag. M\u00e5ske burde hun v\u00e6re taget med? Hun m\u00e5tte g\u00f8re en indsats for at blive en del af flokken, for at v\u00e6re med i f\u00e6llesskabet. S\u00e5dan noget kommer ikke af sig selv. Men det var i virkeligheden mere manglende lyst, end arbejdet, der fik hende til at sige nej. Hun var ikke klar til det sociale liv. Ikke endnu. Hun kunne ikke overskue alt den ligegyldige smalltalk om ingenting. De andres liv interesserede hende ikke det mindste. Hun sad foran sk\u00e6rmen. Bare sad. Onwards & Upwards!<\/em> Hendes kontorplads, eller arbejdsstation, som det blev kaldt p\u00e5 bureauet, havde front mod v\u00e6ggen med de store bogstaver. Hun kom i hvert fald aldrig til at glemme, hvad der forventes af hende. Fik ikke skrevet noget. Lukkede \u00f8jnene og t\u00e6nkte p\u00e5 Mia. S\u00e5 hendes smil for sig, gl\u00f8den i \u00f8jnene, m\u00e6rkede hendes varme h\u00e5nd i sin. En t\u00e5re trillede stille ned ad hendes kind. Kunne hun mon nogensinde vende tilbage til livet? Alts\u00e5 s\u00e5dan for alvor? En lyd bag hende fik hende til at give et spj\u00e6t. Chefen stod bag hende. Spurgte, om ikke hun hellere skulle g\u00e5 hjem og holde weekend. Hun undskyldte, hun var faldet i staver, skulle blot g\u00f8re noget f\u00e6rdigt. Han smilede, det var helt ok, men ville hun ikke lige hj\u00e6lpe ham med noget? Hun fulgte med ham ind p\u00e5 hans kontor. Han bad hende s\u00e6tte sig i sofaen, lukkede d\u00f8ren bag dem og vendte sig mod hende. Han skulle fort\u00e6lle hende noget, sagde han. Hun m\u00e5tte forst\u00e5, at p\u00e5 s\u00e5dan en arbejdsplads, som denne, fungerer gruppen dynamisk, alle er et vigtigt hjul i maskineriet, alle er afh\u00e6ngige af hinanden. Og alle har en opgave at udf\u00f8re, s\u00e5 det hele k\u00f8rer p\u00e5 skinner. Hun nikkede, det forstod hun godt. Forvirret, undrede sig over, hvor han ville hen med det her. Han tav. Stod blot og stirrede p\u00e5 hende. En skygge gled ind over hende, en bange anelse. Han tr\u00e5dte n\u00e6rmere, \u00e5bnede sine bukser og trak sit lem frem. Han forklarede hende, at han havde udset sig hende til at udfylde en helt s\u00e6rlig rolle p\u00e5 kontoret, en privilegeret rolle, den kunne f\u00f8re til meget godt, hvis hun \u00f8nskede det. Det modsatte kunne selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 komme p\u00e5 tale. Hvis ikke man udf\u00f8rte sin rolle, havde man n\u00e6ppe en fremtid i bureauet. Alle afhang jo af alle. Og rygterne ville naturligvis brede sig som ringe i vandet, man ville have yderst vanskeligt ved at finde ans\u00e6ttelse andre steder i byen. En kulde bredte sig i hende, hendes hjerte hamrede, han stod der med pikken dinglende og smilede til hende. Hun burde rejse sig og g\u00e5 sin vej. S\u00e5 ville hun aldrig vende tilbage, ville v\u00e6re tilbage ved nul, skulle starte forfra med jobs\u00f8gning, endda i en anden branche, hun kendte ingen andre. Tilbage i jobs\u00f8gningshelvedet. Det var helt uoverskueligt. Hun m\u00e5tte f\u00e5 det overst\u00e5et, det var jo ikke noget, hun ikke havde pr\u00f8vet f\u00f8r, hvad skade kunne det g\u00f8re? Hun gled ned p\u00e5 kn\u00e6, tog ham i munden, han gav en lille lyd fra sig, han voksede og blev h\u00e5rd. Han sukkede, fortalte hende, hvor dejlig og dygtig hun var. Han tog fat om hendes hoved med begge sine h\u00e6nder og pressede sig helt ind i hendes mund, ned i hendes hals, hun kunne ikke tr\u00e6kke vejret, \u00f8jnene l\u00f8b i vand, fik opkastfornemmelser, han trak sig ud, hun gispede efter vejret, han pressede sig ind igen. S\u00e5dan blev han ved, lige indtil han kom i hendes mund. Hun var t\u00e6t p\u00e5 at kaste op, hostede savl og s\u00e6d ud p\u00e5 gulvt\u00e6ppet, han stak hende en lussing. Med en r\u00f8dgl\u00f8dende og dunkende kind stirrede hun forf\u00e6rdet op p\u00e5 ham. Hun skulle aldrig igen vove at spytte ham ud, hans stemme var h\u00e5rd, \u00f8jnene smalle. Han var ikke tilfreds med hende, men hun skulle nok f\u00e5 lejlighed til at \u00f8ve sig, til at blive rigtig god. S\u00e5 bad han hende tage hjem og holde weekend.<\/p>\n <\/p>\n Kapitel 5<\/strong><\/p>\n Hun b\u00f8rstede t\u00e6nder. Manisk. Spyttede tandpastaen ud i h\u00e5ndvasken og klemte en ny stribe ud p\u00e5 tandb\u00f8rsten. Gentog processen. T\u00e5rerne l\u00f8bende ned ad kinderne. \u00c5h hvor var hun dog dum. Hvorfor havde hun gjort det? Hvad var det n\u00e6ste, han ville forlange af hende? Hvordan skulle hun vende tilbage til bureauet? Hun skammede sig. Hvad var der galt med hende? Hun f\u00f8lte sig billig. Tarvelig. Beskidt. Tog et langt, skoldhedt brusebad. Skrubbede sig over hele kroppen med en hampehandske, til huden blev r\u00f8dgl\u00f8dende og sved. Bagefter trak hun i l\u00f8bet\u00f8jet og l\u00f8b. Bare l\u00f8b. Fors\u00f8gte at l\u00f8be fra det, hun havde gjort. L\u00f8b l\u00e6ngere, end hun plejede. Hun t\u00e6nkte det hele grundigt igennem. Han havde tvunget hende til at give sig et blowjob. Han havde sl\u00e5et hende. Hun burde melde ham for overgreb og vold. Men s\u00e5 ville alle f\u00e5 at vide, hvad hun havde gjort. Hvad hun var. Og s\u00e5 var det slut med bureauet. Og havde han egentlig tvunget hende? Nej. Hun gjorde det helt frivilligt. Det havde v\u00e6ret hendes valg. Hun kunne jo bare have afvist ham. Hun l\u00f8b, til det v\u00e6rkede i hele kroppen, til l\u00e5rene br\u00e6ndte, til hun ikke kunne l\u00f8be mere. Hjemme dykkede hun atter ind under bruseren. Skrubbede sig ren igen. If\u00f8rt morgenk\u00e5be smed hun sig i sofaen efter badet. Fuldst\u00e6ndig udmattet. Men hun kunne ikke sove, tankerne hvirvlede rundt i hovedet. T\u00e6nk hvis Mia havde oplevet hende s\u00e5dan her, t\u00e6nkt hvis hun havde vidst, hvordan hun er, hvad hun er. Men s\u00e5dan var hun ikke f\u00f8r. S\u00e5dan \u00f8nskede hun ikke at v\u00e6re nu. En t\u00f8jte, der suttede pik p\u00e5 chefen, s\u00e5 hun kunne beholde sit job. Men var det s\u00e5dan, det forholdt sig? M\u00e5ske var det omvendt? Hun udnyttede ham for at beholde sit job. For at forbedre sin position. For at stige i hierarkiet p\u00e5 bureauet. Havde hun i virkeligheden ikke selv lagt op til det? Havde hun ikke kl\u00e6dt sig lidt til den udfordrende side? Havde han ikke bare responderet p\u00e5 hendes signaler? Jo, det var lige netop s\u00e5dan, det var. M\u00e5ske var noget af det foreg\u00e5et ubevidst, men initiativet havde v\u00e6ret hendes. Hun var en fri kvinde og kunne g\u00f8re, hvad hun havde lyst til. Hvad var der galt med at leve lidt? Det tr\u00e6ngte hun i den grad til. Her havde hun haft chancen, han var jo bestemt ikke uattraktiv, og s\u00e5 havde hun s\u00e5ret ham ved at reagere s\u00e5 modbydeligt. Og han var blevet flov og s\u00e5ret, og som en desperat reaktion havde han sl\u00e5et hende. Det var selvf\u00f8lgelig aldrig i orden at sl\u00e5, men hun forstod ham godt. Det var ikke okay at g\u00f8re, som hun havde gjort. \u00c5h gud hvor havde hun dog dummet sig og kludret godt og grundigt i sine signaler og handlinger. Han m\u00e5tte v\u00e6re fuldst\u00e6ndig forvirret. Hun havde sikkert allerede mistet sit job. Man uanset hvad, s\u00e5 skyldte hun ham en undskyldning. Han anede jo intet om hendes fortid, om hendes situation. Hun m\u00e5tte forklare ham, hvordan det hele hang sammen. S\u00e5 ville han m\u00e5ske forst\u00e5 hende, tilgive hende. Og s\u00e5 ville han m\u00e5ske ikke fyre hende alligevel.<\/p>\n <\/p>\n Kapitel 6<\/strong><\/p>\n Hun holdt om det lune kaffekrus med begge sine h\u00e6nder. Stirrede p\u00e5 kaffen. Den roterede endnu, efter hun havde r\u00f8rt m\u00e6lk og sukker i den. Han forholdt sig afventende. Han havde budt hende inden for i sin hvidkalkede patriciervilla med sortglaserede tegl og serveret kaffe i stuen. De sad over for hinanden. Hun i sofaen, han i en l\u00e6nestol. B\u00e5de sofa og l\u00e6nestole var fra HAY, karrygult uldbetr\u00e6k. Det var ikke s\u00e5dan et s\u00e6t, hun forventede af en enlig mand som ham. Men hvad forventede hun s\u00e5? Sort l\u00e6der selvf\u00f8lgelig. Hun tog en dyb ind\u00e5nding, tog sig sammen. Han m\u00e5tte forst\u00e5, at det ikke var noget personligt, at hun forstod, hvorfor han blev s\u00e5ret. At hun ville \u00f8nske, de kunne sl\u00e5 en streg over det skete og komme videre. Hun forklarede ham, at hun ikke var sig selv for tiden, hun havde v\u00e6ret gennem en vanskelig periode og var derfor ekstra s\u00e5rbar og ekstra forsigtig. Det havde intet med ham at g\u00f8re, hun syntes, han var en dejlig mand, og det var ikke ok at g\u00f8re mod ham, som hun havde gjort p\u00e5 kontoret. Og det var ikke ok at sende ham de forkerte signaler og lade ham tro, at hun lagde op til noget mellem dem. Hun ville s\u00e5 gerne, at det skulle lykkedes det hele, at de kunne finde hinanden p\u00e5 bureauet, profitere af hinandens kompetencer, at det ville blive et godt samarbejde. Da hendes enetale var ovre, s\u00e6nkede tavsheden sig over dem. Han sagde intet. Hun var t\u00e6t p\u00e5 panik, hvorfor sagde han ikke noget? Var det her en fejltagelse? Hun skulle aldrig v\u00e6re kommet. Men s\u00e5 \u00e6ndrede noget sig i hans kropsholdning, som om han slappede af, en mildhed gled over hans ansigt. Hun inds\u00e5 nu, at han f\u00f8r havde v\u00e6ret ansp\u00e6ndt, selvom han udadtil virkede rolig. Han smilede til hende, rejste sig og satte sig ved siden af hende i sofaen. Vendte fronten mod hende. Stirrede hende i \u00f8jnene. S\u00e5 takkede han hende og gav hende en undskyldning tilbage. Han havde heller ikke ageret hensigtsm\u00e6ssigt p\u00e5 kontoret. Ja, han var blevet s\u00e5ret, havde f\u00f8lt sig dum og pinlig ber\u00f8rt. Derfor havde han reageret, som han gjorde. Det fortr\u00f8d han. Og han forstod ogs\u00e5 hendes reaktion. Og han tilgav hende. Med et sp\u00f8rgende blik bredte han armene ud til et kram, og hun m\u00f8dte ham. Det var rart at v\u00e6re der i hans favn. Han var st\u00e6rk, hun m\u00e6rkede hans muskler gennem t\u00f8jet. Han duftede s\u00f8dt, en smule af sved. Men ikke beskidt. Han duftede af mand. Og for f\u00f8rste gang i lang tid slappede hun af i en mands selskab. Hengav sig til krammet. Han trak sig lidt tilbage og kiggede hende igen i \u00f8jnene. S\u00e5 kyssede han hende. Hun kyssede ham tilbage, stak tungen ind i hans mund, det snurrede i hendes krop. Var det liderlighed? Hun havde n\u00e6sten glemt, hvordan det f\u00f8ltes. Dette var en uventet drejning. Men hun havde lyst til ham, ville m\u00e6rke ham inde i sig. Hun knappede hans bukser op, han hjalp til, trak bukserne af, hun hev op i sin kjole og trak sine trusser ned. Hun satte sig overskr\u00e6vs p\u00e5 ham, med h\u00e5nden styrede hun ham forsigtigt ind i sig, lukkede \u00f8jnene, pressede sig helt ned over ham. Langsomt bev\u00e6gede hun sig oven p\u00e5 ham, roterede sit underliv, n\u00f8d f\u00f8lelsen. Det her havde hun brug for, der var g\u00e5et alt for lang tid. Hun havde lukket af for sine f\u00f8lelser, havde underkendt sig selv, havde ikke tilladt sig at have behov. Hun \u00e5bnede \u00f8jnene og blev overrasket over, at han stirrede p\u00e5 hende, smilede til hende, et underligt blik i \u00f8jnene. Hun f\u00f8lte en uro i sit indre men ignorerede den. Det skulle v\u00e6re slut med ikke at turde leve. Han fortalte hende, at han syntes hun var en dejlig kvinde, at han lige med det samme, den f\u00f8rste dag, de m\u00f8dtes, var klar over, hvad hun ville. Og nu fik hun, hvad hun \u00f8nskede. Som i slowmotion bundf\u00e6ldede hans ord sig og n\u00e5ede frem til hendes bevidsthed, en isnende kulde bredte sig i hende. \u201dFik, hvad hun \u00f8nskede\u201d? Med \u00e9t var lysten forsvundet. Det her var helt forkert. Som var hun v\u00e5gnet midt i en hypnose, inds\u00e5 hun nu, hvad hun foretog sig. Dette var det modsatte af, hvad hun ville. Hun gjorde antr\u00e6k til at rejse sig, undskyldte, sagde, at hun havde f\u00e5et det skidt. Men han holdt hende fast, fniste, nu var de jo lige s\u00e5 godt i gang. Han var for st\u00e6rk, hun kunne ikke komme fri, panikken bredte sig, hun bad ham slippe og var helt uforberedt, da han hamrede sin knytn\u00e6ve i hendes mave. Hun mistede pusten, blev slap, fik pletter for \u00f8jnene. Han slog hende i maven igen og igen, hun klaskede sammen som en gr\u00f8ntsag, hendes sanser forvr\u00e6ngedes. Alt blev sort.<\/p>\n <\/p>\n Kapitel 7<\/strong><\/p>\n Hun kom til sig selv. Desorienteret, kunne ikke bev\u00e6ge sig. Hun var n\u00f8gen. H\u00e6nderne var bundet stramt til hovedg\u00e6rdet af en seng. Hendes ben var trukket fra hinanden og fikseret med reb, s\u00e5 hun ikke kunne samle dem. Chefens grinende ansigt. Han \u00f8nskede hende velkommen tilbage. Han var oven p\u00e5 hende. Og inde i hende. Hun vred sig og bad ham stoppe, bad ham slippe hende fri. Men han mente, det ville v\u00e6re \u00e6rgerligt at stoppe allerede, nu da de lige var kommet s\u00e5 godt i gang. Det gjorde ondt, hun \u00f8mmede sig, gr\u00e6d, han bev\u00e6gede sig i h\u00e5rde ryk, trak sig ud af hende og maste sig ind bagi hende. Smerten skar gennem hende som en kniv, hun skreg, han slog hende i maven med knytn\u00e6ve, s\u00e5 hun mistede pusten, og skriget forstummede. Han fortsatte s\u00e5dan. Hun mistede fornemmelsen af tid. Hun var stivnet. Turde ikke bev\u00e6ge sig eller sige noget. Kunne ikke. Han voldtog hende, slog hende p\u00e5 kroppen, nev hende i brysterne. Pludselig trak han sig ud af hende og rakte ind efter noget under sengen. Et baseballbat. Aluminium. Han fortsatte med battet. Hun sprak forneden. Men hun m\u00e6rkede ikke l\u00e6ngere noget. Hun var et andet sted, kun halvvejs ved bevidsthed. Havde forladt sin krop. Hun l\u00f8b p\u00e5 en blomstereng med Mia i h\u00e5nden. De faldt grinende om, trillede rundt, tumlede, kildede hinanden. Mias latter. Det var lyden af k\u00e6rlighed. Intet i verden kunne varme hendes hjerte som den. Mia tryglede hende om at stoppe kilderiet, men hun gik til modangreb, s\u00e5 snart hun slap fri. S\u00e5dan kunne de forts\u00e6tte l\u00e6nge, til de til sidst l\u00e5 svedige og fulde af gr\u00e6s ved siden af hinanden og stirrede p\u00e5 skyerne, der gled forbi. De skiftedes til at foresl\u00e5, hvad skyerne lignede. En giraf. Et rumskib. En vandekande. Det var lykke. Den havde f\u00e5et en ende. Hun ville aldrig komme til at opleve lykke igen. Hun v\u00e5gnede af sin d\u00f8s. Blev rusket. Rebene om hendes h\u00e5ndled og ankler var l\u00f8snede. Hun var fri til at g\u00e5, trak i sit t\u00f8j, stavrede ud ad d\u00f8ren og hjem.<\/p>\n <\/p>\n Kapitel 8<\/strong><\/p>\n Hun l\u00e5 i fosterstilling p\u00e5 gulvet i brusekabinen. Det var n\u00e6sten holdt op med at bl\u00f8de fra hendes underliv. Men bev\u00e6gede hun sig for meget, tog bl\u00f8dningen til igen. En konstant, dunkende smerte. Noget var g\u00e5et i stykker dernede. Hun havde bl\u00e5 m\u00e6rker over hele kroppen. Det gjorde ondt i maven og brystet, n\u00e5r hun trak vejret. Det gjorde ondt overalt, uanset om hun bev\u00e6gede sig eller ej. Hun l\u00e5 der bare. N\u00e5r hun skulle tisse, tissede hun, uden at flytte p\u00e5 sig. Det samme med aff\u00f8ring. Det smertede, s\u00e5 hun gispede og var ved at skrige, men hun ville ikke have opm\u00e6rksomhed fra naboerne. Hun bed skrigene i sig, klynkede, gr\u00e6d, hamrede sin knyttede h\u00e5nd mod terrazzogulvet. Hun d\u00f8sede hen, gled ind i en halvt bevidstl\u00f8s tilstand. D\u00f8ren til badev\u00e6relset knirkede, en skygge kom snigende ind til hende, hun var ikke i stand til at bev\u00e6ge sig, m\u00e5tte med r\u00e6dsel se til, mens skyggen, et firbenet v\u00e6sen med et erigeret lem p\u00e5 st\u00f8rrelse med en hingst, besteg hende og tr\u00e6ngte ind i hende. Hun m\u00e6rkede sin krop spr\u00e6kke og v\u00e5gnede med et spj\u00e6t. Bev\u00e6gelsen fik bl\u00f8dningen til at tage til, hun hev efter vejret, hjertet fors\u00f8gte at hamre sig vej ud gennem hendes brystkasse. Det slog hende pludselig. Hvad hvis han kom efter hende? Havde hun l\u00e5st d\u00f8ren? Hun k\u00e6mpede sig op p\u00e5 alle fire og kravlede ud i entreen. D\u00f8ren var l\u00e5st. Tilbage p\u00e5 badev\u00e6relset, hun skyllede sig under bruseren, blod, tis, aff\u00f8ring l\u00f8b ud i kloakken. Efter badet trak hun sin badek\u00e5be t\u00e6t omkring sig og vaklede ind i sovev\u00e6relset, hvor hun kr\u00f8b i seng, gemte sig under dynen. Hun m\u00e5tte ringe til politiet og melde ham. Men det overskuede hun ikke lige nu. Eller turde hun ikke? Han havde fortalt hende, at han havde filmet dem sammen. B\u00e5de p\u00e5 kontoret og i hans sofa, hvor hun frivilligt havde oralsex og samleje med ham. Det ville bekr\u00e6fte, at hun havde deltaget af egen fri vilje, at hendes anklage om voldt\u00e6gt kunne betvivles, at hun havde en d\u00e5rlig sag. Hun havde jo selv \u00f8nsket det her, havde lagt op til ham. Hun havde ops\u00f8gt ham og ikke omvendt. Voldt\u00e6gtslegen var sket efter hendes \u00f8nske. Han var g\u00e5et med p\u00e5 den, selvom han fandt det bizart. Og det var bestemt ikke noget, han \u00f8nskede at gentage. Et pling fra hendes mobil fortalte, at hun havde f\u00e5et en SMS. Den var fra ham. En video. Det svimlede for hende, men hun \u00e5bnede beskeden. Helkropsbillede, hun l\u00e5 bundet n\u00f8gen i hans seng, der blev zoomet ind p\u00e5 hendes ansigt, med en sl\u00f8ret og d\u00f8sig stemme fortalte hun til kameraet, at hun \u00f8nskede dette, at hun havde bedt ham v\u00e6re h\u00e5rd og fingere voldt\u00e6gt, at det bare var en leg. En afgrund \u00e5bnede sig under hende, og hun var i frit fald. Hun huskede ikke, at han havde filmet hende, at hun havde udtalt disse ord. Men det havde hun. Videoen var et uigendriveligt bevis. Hun havde ingen sag. Han var uskyldig. En f\u00f8lelse af h\u00e5bl\u00f8shed kr\u00f8b gennem hende, tyngede hende ned som en dyne af bly. Med lukkede \u00f8jne stirrede hun ned i en afgrundsdyb, sort intethed, hernede fandtes forl\u00f8sningen p\u00e5 hendes smerte. Hernede ventede udfrielsen. Det var bare at tage springet. Hvis hun havde modet til det. Men hvad var alternativet? Hvorfor skulle hun blive ved med at leve? Der var intet tilbage. Hun orkede ikke at v\u00e6re st\u00e6rk l\u00e6ngere, hun havde ikke mere at give af. Hun var \u00f8delagt. B\u00e5de fysisk og mentalt. Hun d\u00f8sede hen igen. Dr\u00f8mte om Mia. Denne gang var de ved stranden. Deres s\u00e6dvanlige yndlingssted. De tumlede i b\u00f8lgerne, de byggede sandslotte, de havde picnickurven med, de tilbragte dagevis sammen p\u00e5 denne m\u00e5de. Bare de to. De l\u00e5 p\u00e5 strandt\u00e6ppet, hun stirrede p\u00e5 Mia, der blundede i solen. Mia \u00e5bnede sine \u00f8jne, stirrede tilbage p\u00e5 hende, sagde til hende, at hun savnede hende. Hun slog \u00f8jnene op, det var blevet m\u00f8rkt udenfor. Hun havde taget en beslutning, ville ikke leve l\u00e6ngere. Erkendelsen gav hende en uendelig ro. Hvorfor havde hun ikke besluttet dette for l\u00e6nge siden? Hun \u00f8nskede at d\u00f8, s\u00e5 hun igen kunne v\u00e6re sammen med Mia. For evigt. Men der var noget, hun skulle ordne f\u00f8rst.<\/p>\n <\/p>\n Kapitel 9<\/strong><\/p>\n Hendes rystende pegefinger n\u00e6rmede sig d\u00f8rklokken, hun t\u00f8vede, havde lyst til at vende om og l\u00f8be hjem. Han \u00e5bnede d\u00f8ren, deres \u00f8jne m\u00f8dtes, verden stod stille, hans blik var sp\u00f8rgende, undrende. Inden han n\u00e5ede at \u00e5bne munden for at sige noget, h\u00e6vede hun armen og sk\u00f8d ham i brystet med sin str\u00f8mpistol. De sylespidse sonder borede sig gennem hans skjorte, satte sig fast i brystk\u00f8det og sendte 50.000 volt gennem hans krop. Hans nerver blev sat ud af spil, hans muskler trak sig sammen i kramper, med en rallende lyd faldt han om p\u00e5 gulvet, mens han t\u00f8mte sine tarme i bukserne. F\u00f8r han kom til sig selv, hev hun en sort rulle gaffertape frem og tapede hans h\u00e6nder sammen p\u00e5 ryggen, tapede hans ankler sammen, satte tape for hans mund. S\u00e5 hev hun sonderne ud af hans bryst, tog fat om hans ankler og sl\u00e6bte ham gennem entreen og ind i stuen, hvor hun lod ham ligge p\u00e5 gulvet omgivet af en f\u00e6l lugt af aff\u00f8ring. Han kom langsomt til sig selv, stirrede chokeret p\u00e5 hende, rystede over hele kroppen, havde endnu ikke helt styr p\u00e5 sine muskler. Han gryntede, pr\u00f8vede at sige noget, fors\u00f8gte at rulle rundt, s\u00e5 han kunne rejse sig. Hun sparkede ham af alle kr\u00e6fter i maven, s\u00e5 han kn\u00e6kkede sammen i et v, hev vejret desperat ind gennem n\u00e6seborene, \u00f8jnene vidt opspilede. Et \u00f8jeblik frygtede hun, at han ville blive kvalt, overvejede at fjerne tapen fra hans mund. Men efter lidt tid fik han \u00e5ndedr\u00e6ttet mere under kontrol. Hun gik op ad trappen til f\u00f8rstesalen og hans sovev\u00e6relse, baseballbattet l\u00e5 p\u00e5 sin plads under sengen. Hun skyndte sig ud igen, ville ikke gribes af stemningen og de friske minder om det, der var foreg\u00e5et her. Tilbage i stuen konstaterede hun, at han var p\u00e5 vej v\u00e6k, ynkeligt krabbende sig hen over gulvet p\u00e5 vej mod entreen. Med lange skridt var hun henne ved ham, svang battet og ramte ham p\u00e5 l\u00e6nden, han klynkede og vred og vendte sig. Hun lagde battet p\u00e5 gulvet, tog fat under ham med begge h\u00e6nder og rullede ham om p\u00e5 ryggen, de sammentapede h\u00e6nder forhindrede ham i at ligge lige, men det var tilstr\u00e6kkeligt. Hun greb battet igen, stillede sig med en fod p\u00e5 hver side af hans hoved og svang det alt hvad hun kunne mod hans skridt. En dump lyd, m\u00e5ske som lyden af at sl\u00e5 p\u00e5 en boksebold, og et skrig, trods tapen for munden. Hun svang battet igen og igen. Hun ville v\u00e6re helt sikker p\u00e5, at han gik i stykker og aldrig igen ville v\u00e6re i stand til at g\u00f8re mod nogen, som han havde gjort mod hende. Efter de f\u00f8rste par slag mistede han bevidstheden. Hun blev ved i et stykke tid, havde ingen anelse om, hvor mange gange hun slog. Hun holdt inde, forpustet, smed battet fra sig og trak hans bukser ned for at besigtige skaderne. Hans skridt var forvandlet til en blodig masse. Det var ikke til at skelne det ene fra det andet. Det hele var knust, mast, spr\u00e6ngt. K\u00f8dtr\u00e6vler og blod. En r\u00f8d s\u00f8 bredte sig p\u00e5 gulvet under ham. Hun blev svimmel og kastede op. Hun ville ud og v\u00e6k. Hun n\u00e5ede til entreen, samlede str\u00f8mpistolen op, rullede wirerne sammen og stoppede den i lommen. Der l\u00e5 sporingskonfetti fra pistolen p\u00e5 gulvet. Men det var lige meget. Den var k\u00f8bt sort i Tyskland og havde ingen forbindelse til hende. F\u00f8r hun fl\u00e5ede hovedd\u00f8ren op, besindede hun sig. Havde hun husket alt? Det er netop nu, efter forbrydelsen, at man panikker og glemmer at slette sine spor. Hun trak vejret dybt, t\u00e6nkte det hele igennem, havde hun glemt noget? En lyd fik hende til at snurre rundt. Han stod midt i entreen. Krumb\u00f8jet, hovedet s\u00e6nket, blodspr\u00e6ngte \u00f8jne, savl l\u00f8b ud af hans mund, ingen bukser, de bare ben r\u00f8de af blod. Han lignede et dyr. Et ryk gik gennem hendes krop, hun kiggede ned, der var et hul i hendes tr\u00f8je, en r\u00f8d plamage bredte sig. Hun stirrede p\u00e5 kokkekniven i hans h\u00e5nd, fra spidsen faldt en dr\u00e5be af hendes blod. Hun vendte sig rundt og flygtede ud i m\u00f8rket.<\/p>\n <\/p>\n Kapitel 10<\/strong><\/p>\n Hun vandrer i m\u00f8rket gennem skyggernes dal. Bl\u00f8dende fra et s\u00e5r i maven. De f\u00e5 forbipasserende \u00e6nser intet. Travlt optagede af egne bekymringer. Skulle en enkelt af dem bem\u00e6rke noget us\u00e6dvanligt, vil vedkommende ignorere det, undskylde sig med travlhed, med ikke at ville blande sig i andres aff\u00e6rer. Hendes kr\u00e6fter forsvinder hurtigt. Hun hiver efter vejret. Holder j\u00e6vnligt pauser. Stiller sig i en port, i skjul, samler kr\u00e6fter til at bev\u00e6ge sig videre. Hun er svimmel, er klar over, at dette er enden. Hun kan m\u00e6rke det i sin krop. Den har givet op, har resigneret, k\u00e6mper ikke mere. Har ikke l\u00e6ngere hverken lysten til livet eller evnen til at opretholde det. Inde i hende er leveren perforeret hele vejen igennem. M\u00f8rkt, tyktflydende blod l\u00f8ber ud af hullet i maven i en konstant str\u00f8m. Det var ikke helt s\u00e5dan her, hun havde t\u00e6nkt sig, at det skulle ske. Hun havde v\u00e6ret uforsigtig, havde beg\u00e5et en amat\u00f8ragtig begynderfejl. Og det vil koste hende livet. Men hun er jo amat\u00f8r udi h\u00e6vn og mishandling, eller hun var, s\u00e5 selvf\u00f8lgelig gik det, som det gjorde. Og det er ok. Hun har f\u00e5et sin h\u00e6vn. Om han overlever, f\u00e5r hun aldrig at vide. Men g\u00f8r han, kan han aldrig igen fungere som et normalt menneske. Hun har \u00f8delagt ham. Tanken f\u00e5r et lille smil frem p\u00e5 hendes l\u00e6ber. Hendes smerte er v\u00e6k. Den mentale. Den fysiske er der stadig, men hun ignorerer den. Har v\u00e6nnet sig til den. Hun t\u00e6nker p\u00e5 Mia. L\u00e6nges efter at gense hende. Efter at holde hendes h\u00e5nd i sin, dufte hendes duft, lytte til hende kvidrende stemme. Noget i hendes indre fort\u00e6ller hende, at hun snart skal holde sin datter i favnen igen. En brusende lykkef\u00f8lelse skyller gennem hende, sender et skud dopamin ud i hjernen, f\u00e5r hendes dalende puls til atter at stige, hun s\u00e6tter tempoet op, giver et lille gl\u00e6deshvin fra sig. Hun n\u00e5r byens udkantskvarterer, f\u00f8lger de \u00f8de villaveje, mod havet. Turen er vandt. Her har hun cyklet med Mia mindst en million gange. Hun n\u00e5r stranden og g\u00e5r langs med vandet de sidste hundrede meter, til hun n\u00e5r deres sted. Hun s\u00e6tter sig i den gamle havestol og stirrer ud over havet. En m\u00e5ge skriger i luften over hende. Skriger m\u00e5ger mon, blot fordi de kan? P\u00e5 mange m\u00e5der minder de om mennesker. De snakker og r\u00e5ber, fordi de kan. Som om det at g\u00f8re det modsatte, tie, f\u00e5r dem til at oph\u00f8re med at eksistere. Hun slapper helt af nu og ser frem til at forlade denne verden. De var et d\u00e5rligt match. Hende og verden. Og dens mennesker. De s\u00e5rede hende b\u00e5de mentalt og fysisk. Nu afst\u00f8der hun denne verden og h\u00e5ber, at den n\u00e6ste passer bedre. I hovedet reciterer hun selvudviklingsguruen og tilf\u00f8jer en lille \u00e6ndring: Today is the last day in the rest of your life.<\/em> Hun har ikke kr\u00e6fter til at le, s\u00e5 det bliver blot til en lille tr\u00e6kning over munden. En skikkelse kommer g\u00e5ende langs strandkanten. En otte\u00e5rig pige. Pigen stopper lidt fra hende, bliver st\u00e5ende og venter. Hun rejser sig og g\u00e5r derhen, falder p\u00e5 kn\u00e6, tager pigen i favnen, de knuger hinanden, griner. Mia kigger p\u00e5 hende med sine klare, bl\u00e5 \u00f8jne.<\/p>\n Kapitel 1 Morgenlyset kommer snigende og oplyser de sm\u00e5 b\u00f8lger, der dovent skvulper i strandkanten. Der er n\u00e6sten ingen vind. Lugten af saltvand og r\u00e5dden tang. En m\u00e5ge skriger. Bare fordi, den kan? Som eneste vidne til den ensomme skikkelse i den gamle havestol cirkler […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-4551","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/stolenvedhavet.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4551","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/stolenvedhavet.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/stolenvedhavet.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/stolenvedhavet.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/stolenvedhavet.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4551"}],"version-history":[{"count":2,"href":"http:\/\/stolenvedhavet.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4551\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4556,"href":"http:\/\/stolenvedhavet.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4551\/revisions\/4556"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/stolenvedhavet.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4551"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/stolenvedhavet.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4551"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/stolenvedhavet.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4551"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nKapitel 2<\/strong><\/p>\n\u201dJeg har savnet dig, mor.\u201d<\/h3>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"