Pr\u00e6sten satte sig I stolen. Det slidte l\u00e6ders\u00e6de f\u00f8ltes k\u00f8ligt, selvom solens sidste stra\u030aler stadig skinnede ind i rummet. Hun kneb \u00f8jnene sammen og m\u00e6rkede roen indfinde sig. Hun str\u00f8g sin ha\u030and over stolens arml\u00e6n der var bl\u00f8d og afrundet og l\u00e6nede sig tilbage mod stolens ryg. Hun m\u00e6rkede nitterne fra l\u00e6derryggens kant og n\u00f8d det. Her f\u00f8lte hun sig sikker, hjemme. Her kunne hun t\u00e6nke og skrive. Herinde fik livet v\u00e6rdi og mening fordi, hun vidste, hvad hun kunne. Hun kendte rammen. Ingen uforudsete h\u00e6ndelser. Blot teksterne, ord, s\u00e6tninger. Alt deres larm og deres daglige konstante krav om opm\u00e6rksomhed fra hende na\u030aede ikke herind. Alle kravene om hverdag der startede om og om igen gjorde hende tung og sammenbidt. Herinde i stolen havde hun helle. Her kom de ikke. Det vidste de. Allesammen.<\/p>\n
Sa\u030adan fandt han Hende. Kold og stille. Hun sa\u030a rolig ud siddende der i stolen. Han havde ventet l\u00e6nge. Meget l\u00e6nge. Det var begyndt at blive m\u00f8rkt og Hun havde ikke v\u00e6ret ude, da han bankede pa\u030a til frokost. Han havde ellers lavet spejl\u00e6g. Det kunne Hun godt lide og sa\u030a smilede Hun. Kun ganske kort. Men Hun smilede og han f\u00f8lte smilet ramme ham med st\u00e6rk energi. Som den f\u00f8rste fora\u030arssol. Nu havde gullaschen sta\u030aet en time og ventet og han havde spekuleret som en gal over, hvorfor Hun dog ikke bare sagde \u201cforsvind\u201d eller \u201ckommer senere\u201c til ham, na\u030ar han forsigtigt bankede pa\u030a d\u00f8ren. Han vidste, Hun havde sa\u030adanne dage. Dage hvor teksterne var fyldige og kr\u00e6vede hendes alleryderste og han vidste, at pa\u030a sa\u030adanne dage ma\u030atte han endelig ikke forstyrre. Det kunne bryde magien, sagde Hun. Han n\u00f8d, na\u030ar Hun kort talte med ham eller Hun talte vel n\u00e6rmest til sig selv, men han var den der var der.<\/p>\n
Stolen omkransede Hende. Den favnede Hende og han sa\u030a, at hendes spinkle n\u00e6sten hvide ha\u030and la\u030a fint pa\u030a arml\u00e6nets bl\u00f8de egetr\u00e6. Han fik stor trang til at tage denne ha\u030and og snuse til den. Klemme den blidt, men trangen blev straks efter fulgt af et jag af ba\u030ade pinlighed og angst. Tanken var uh\u00f8rt. Hendes ha\u030and var hendes egen.<\/p>\n
Han b\u00f8jede sig ned et stykke foran Hende. Hendes hage var let nedsunken og ud af hendes mundvig var der l\u00f8bet lidt v\u00e6ske. Han antog det var savl der nu var t\u00f8rret ind. Han satte sig pa\u030a den anden side af skrivebordet og f\u00f8lte pludselig varmen skylle gennem hver en a\u030are i hans slanke krop. Han l\u00f8ftede blikket mod Hende. Det gav et sug I maven, da han tog mod til sig og kiggede direkte pa\u030a Hende. Her sad de, mand og kone og diskuterede tekster og tanker. Han krydsede benene over kors og l\u00e6nede sig afslappet tilbage. Han kiggede rundt i rummet. Alle reolerne med b\u00f8ger han aldrig ma\u030atte kigge i. Hvis nu Hun fik brug for dem, ma\u030atte de jo have deres plads, forstod han nok. Hans \u00f8jne fangede billedet af pigerne. De stod i sommerkjoler pa\u030a billedet og han vidste pr\u00e6cis, hvorna\u030ar det var taget. Han smilede for sig selv og kiggede igen pa\u030a Hende. Han m\u00e6rkede gl\u00e6den ved at sidde her. De to sammen. Tale om pigerne og teksterne.<\/p>\n
Efter nogen tid rejste han sig og gik ud for at spise en varm portion gullash.<\/p>\n
Rebecca lugtede af sved og f\u00f8lte sig ul\u00e6kker. Hun smilede dog stort, da to studerende gik forbi hende. Den ene, en yngre mand fra hendes hold, spurgte om han skulle hj\u00e6lpe med at b\u00e6re. Nej tak, sagde hun. Det ga\u030ar. Det skulle lige mangle, hvis hun ikke selv kunne klare sine undervisningsmaterialer. Hun fik med besv\u00e6r l\u00e6sset det hele bag i bilen og faldt tr\u00e6t ned pa\u030a f\u00f8rers\u00e6det. Hun kiggede I bakspejlet. Hun vendte hurtigt \u00f8jnene mod bunden af bilen. T\u00e6nk at se sa\u030a slidt ud, na\u030ar man kun var 42 a\u030ar, t\u00e6nkte hun. Bunden af bilen var d\u00e6kket af det nye undervisningsmateriale.<\/p>\n
Pastoralseminariet ville nu til at tr\u00e6ne kandidaterne I at tiltr\u00e6kke de unge. Hun syntes tanken l\u00f8d komplet umulig og gad slet ikke t\u00e6nke pa\u030a alt det l\u00e6sestof, hun skulle igennem, inden hun kunne levere noget som helst gavnligt til nogen. Timen i dag med praktisk liturgi efter frokost var en katastrofe. De var sa\u030a skide kloge allesammen. Hvorfor kom de overhovedet her. De kunne finde sig et skide sogn og ta\u0301 magten der. I klassev\u00e6relset var magten hendes. Pr\u00e6sten havde magt. Det vidste hun. Men man skulle kunne fylde den rolle ud. Det havde hun ikke kunnet og desuden passede arbejdstiderne ogsa\u030a meget bedre her som underviser. Hendes mand havde jo hans karriere og han tjente godt. Han skulle jo afsted. Det vidste hun. Det var n\u00f8dvendigt. For dem allesammen. Hun ma\u030atte s\u00f8rge for det derhjemme. Hun kiggede pa\u030a sin mobil. Hendes trettena\u030arige havde skrevet, at hun igen spiste hos en veninde. Dem havde hun vist mange af. Rebecca purede lidt op I sit ha\u030ar og begyndte at skrive en SMS. Hvor boede veninden ? Hvorna\u030ar kom hun hjem ? Skulle hun hentes ? Hun skulle v\u00e6re hjemme senest kl 22.00, skrev Rebecca. Hun trykkede pa\u030a en hjerte smiley, men stoppede sa\u030a. Hun slettede det hele og sendte en tommel op som svar til hende. Alle de sp\u00f8rgsma\u030al og hjertesmiley virkede ligegyldige. De havde ikke sa\u030adan et forhold.<\/p>\n
Rebecca havde fa\u030aet opringningen I frokostpausen. Hendes far vidste, at hun havde en ledig stund der. Han vidste ogsa\u030a, at hun skulle undervise I praktisk liturgi efterf\u00f8lgende og spurgte ind til det. Hun kiggede igen i bakspejlet og ledte efter en \u00e6ndring. Ma\u030aske en f\u00f8lelse. Men hun fandt ingen. Hun skulle komme hjem, synes han. De ma\u030atte arrangere det hele. Intet skulle mangle. Hun havde betydet meget for mange. Hendes far havde lydt helt opstemt over hele situationen. Rebecca havde lyst til at l\u00e6gge f\u00f8rers\u00e6det ned og lukke sine \u00f8jne, men gjorde det ikke. Hun ma\u030atte have ringet til sin mand. Hun ville ta\u0301 hjem en dag inden begravelsen. Hendes far ma\u030atte ordne det praktiske. Hun havde jo ogsa\u030a sit. Hun kunne ikke undv\u00e6res. Den lille skulle hentes og biblioteksb\u00f8gerne skulle afleveres. Det havde hun n\u00e6r glemt. Rebecca kunne pludselig lugte sig selv igen. Tung varm sved. Hun ma\u030atte holde armene i ro, t\u00e6nkte hun og satte bilen igang.<\/p>\n
\u200bRachel stod pa\u030a trappesatsen og lod solen varme pa\u030a hendes kinder. Hendes korte orange nederdel skjulte kun lidt af de lange slanke ben og nabomanden piftede forn\u00f8jet og vinkede. Hun vinkede energisk igen og tog et k\u00e6mpe sug af sin sm\u00f8g. V\u00e6rkstedets bagga\u030ard blev varm, na\u030ar solen skinnede. Hun sa\u030a pa\u030a h\u00f8jbedene i hj\u00f8rnet ovre ved b\u00e6nken. Nogen havde dr\u00f8mt store tanker om det hj\u00f8rne, t\u00e6nkte hun. Stauder og krydderurter groede om kap og spredte en farveeksplosion ud i ga\u030arden. Tr\u00e6et, som h\u00f8jbedet var lavet af, havde et n\u00e6sten gra\u030aligt sk\u00e6r. Det var revnet et par steder. Rachel syntes, det passede godt til m\u00f8belpolstrev\u00e6rkstedet og den atmosf\u00e6re der var inde i v\u00e6rkstedet. De gamle m\u00f8bler kom ind. De var revnede og nogle med gra\u030aligt sk\u00e6r. Tr\u00e6tte og slidte. Men farverne var livlige og hun elskede den historie m\u00f8blerne havde. Hun kunne lige som fornemme og h\u00f8re m\u00f8blets liv. Hun kendte til sin rutine. Goddag til m\u00f8blet. Nitter og s\u00f8m af. Gammelt stof v\u00e6k og sa\u030a rydde op. Derefter kom Meta eller Otto og tog fat. De kunne ha\u030andv\u00e6rket. Hun n\u00f8d at se dem trylle med deres h\u00e6nder. Hun havde v\u00e6ret i v\u00e6rkstedet i snart fem ma\u030aneder. Ma\u030aske skulle hun snart videre. Hjalte havde ringet. De manglede en leder af restaurant Libby pa\u030a Kreta. Hun kunne fa\u030a sit gamle job tilbage. Det gad hun ikke. Det h\u00f8rte hendes yngre dage til. Men ma\u030aske gad hun godt Hjalte lidt igen. Hun smilede og m\u00e6rkede en flygtig l\u00e6ngsel som forsvandt lige sa\u030a hurtigt som den var kommet. Hun var 34 a\u030ar og havde rejst en del. Journaliststudiet havde hun ikke gjort f\u00e6rdigt. Det var for langtrukkent og der var for mange aftaler at overholde. Hendes jobs havde altid mest besta\u030aet af spas og ballade. Tid til at leve og opleve. Na\u030ar hun t\u00e6nkte pa\u030a barndommen og den fornemmelse af streng ro og regelm\u00e6ssighed, sa\u030a skreg alle celler h\u00f8jt inden i. Hun f\u00f8lte sig sp\u00e6rret inde i hjemmet, na\u030ar alle de regler skulle overholdes. Hendes mor der altid gik som en alvorstung drage gennem huset, mens hendes far var oppasseren. Dragens slave. Hun havde tidligt lukket d\u00f8ren ind til de f\u00f8lelser der pegede pa\u030a hendes mor. Men hendes far og hende kunne en sj\u00e6len gang snyde. Snyde med reglerne og drikke saft i sofaen og lukke h\u00f8nsene udenfor h\u00f8nsega\u030arden fordi, det var sa\u030a sjovt at se dem springe afsted for at fa\u030a det bedste gr\u00e6s.<\/p>\n
Rachel klemte sin sm\u00f8g mellem fingrene og puttede stumpen tilbage i pakken. Hun ville ringe tilbage til ham senere idag. Da hendes far havde ringet, havde hun haft gang i tangen og gad ikke l\u00e6gge den fra sig. Han l\u00f8d n\u00e6rmest lidt munter pa\u030a telefonsvaren, da hun havde h\u00f8rt hans besked. Vi har meget at g\u00f8re. Kom hjem snart. Hun har betydet sa\u030a meget for mange. Rachel vr\u00e6ngede ansigt. Betydet meget t\u00e6nkte Rachel. For hvem. I hvert fald ikke for hende. Hun tog trinene op ad trappen i to skridt. Hun ma\u030atte fort\u00e6lle Meta og Otto, at hun smuttede nogle dage. En lille ferie. Hun gad ikke sige hvorhen. Det bet\u00f8d intet.<\/p>\n
\u200bHan b\u00f8d menighedsra\u030adsformanden pa\u030a mere kaffe. De havde siddet en time nu og talt om hendes efterm\u00e6gle i sognet. Hun havde trods alt v\u00e6ret der en livstid. Formanden var en yngre ikke s\u00e6rlig chamerende mand, synes han. Da han, hendes mand som kendte Hende sa\u030a godt, havde foresla\u030aet en sten ved pr\u00e6stega\u030ardens indgang med hendes navn, havde formanden skjult et smil. Det sa\u030a han godt. Uforskammet. Skulle Hun ikke huskes og takkes for den store opgave, Hun havde l\u00f8st i sognet. Sognet og alle dens sogneb\u00f8rn havde fa\u030aet alt fra Hende. Hun havde givet dem alt. Han skammede sig en smule, da han m\u00e6rkede misundelsen stige og blive til blussende kinder.<\/p>\n
De enedes om salmerne til afskedssammenkomsten og sagde farvel. Dagene havde v\u00e6ret fyldt af bes\u00f8gende der kondolerede. Han havde v\u00e6ret glad for hans sans for at v\u00e6re pa\u030a forkant og havde nydt at servere hjemmebag taget op af fryseren. Det plejede Hun at elske. Det vidste han, fordi hendes \u00f8jne fik en s\u00e6rlig form, na\u030ar Hun fik serveret et stykke af hans kage. Formen pa\u030a \u00f8jnene vidste tegn pa\u030a et smil selvom munden ikke gjorde. Han havde ikke ladet nogen komme n\u00e6r hendes kontor selvom flere havde spurgt, hvor Hun d\u00f8de og ligesom spejdet efter stedet. D\u00f8ren forblev lukket og la\u030ast og han bar n\u00f8glen i sin skjortelomme. Han havde la\u030ast op en aften efter at have drukket et par glas r\u00f8dvin. Han kiggede pa\u030a stolen og m\u00e6rkede pludselig vreden skylle ind over ham. Han havde aldrig siddet i den. Hun havde aldrig v\u00e6ret uvenlig eller sur. Hun havde blot pa\u030a en n\u00e6sten usynlig ma\u030ade ladet ham forsta\u030a, at stolen tilh\u00f8rte Hende. Den var hende. En eneste gang, da pigerne var sma\u030a, havde de v\u00e6ret derinde. Han havde ikke v\u00e6ret nok opm\u00e6rksom og fandt dem begge i f\u00e6rd med at tegne, mens de sad i stolen sammen. Rebecca med Rachel pa\u030a sk\u00f8det. Han huskede pludselig tydeligt billedet af hans to piger sammen. De tegnede blomster og talte om farver. Han huskede, hvordan han i et \u00f8jeblik fortabte sig i pigernes umiddelbare gl\u00e6de. Ingen frygt. Ingen anstrengte smil. Men I et splitsekund blev alt til kaos. Hun var kommet hjem, uden han havde h\u00f8rt det. Han kunne intet na\u030a. Han kunne intet rede. De h\u00f8je vrede ra\u030ab. Rachels lille arm der sad I hendes jerngreb. Rebeccas smukke \u00f8jne der flakkede angstfyldte fra ham til Hende for siden at fyldes med ta\u030arer. Han fandt pigerne bag h\u00f8nsega\u030arden. Han str\u00f8g dem over ha\u030aret, men sagde ingen ting. Det husker han. Han sagde ingenting.<\/p>\n
Ta\u030arerne begyndte at trille stille ned af hans kinder, da han kiggede pa\u030a stolen. Vreden var forsvundet. Han slukkede og la\u030aste d\u00f8ren og sk\u00e6nkede et glas r\u00f8dvin mere.<\/p>\n
\u200bRebecca havde fortalt pa\u030a arbejdet, at Hun var d\u00f8d. De havde straks kigget medlidende pa\u030a Rebecca. Flere \u00e6ldre kolleger n\u00e6rede stor respekt for Hende. De havde sagt, at Rebecca endelig skulle tage fri. Hun havde forsikret dem om, at hun bestemt ikke beh\u00f8vedes at tage mere end to dage fri. Min s\u00f8ster ordner det meste, sagde hun. Da hun havde sagt det, f\u00f8ltes det som om hun ikke var tilstede. Som om en anden sagde det. Det passede jo ikke. Men det l\u00f8d godt og det skabte ro og det var det, hun s\u00f8gte. Ro. Rachel ordnede ikke en skid. Hun glemte alt og alle og overholdte ingen aftaler. Rebecca havde forl\u00e6ngst lagt la\u030ag pa\u030a den kasse der stod Rachel pa\u030a. Hun tog hjem to dage f\u00f8r begravelsen. Mand og b\u00f8rn kom pa\u030a selve dagen. Ikke mere. Ikke bruge mere tid pa\u030a det. Sa\u030adan blev det.<\/p>\n
\u200bRachel tog sin Gudrun Sjo\u0308de\u0301n kjole pa\u030a og satte sit viltre ha\u030ar op i en knold. Hun havde ikke pakket meget. Hjem to dage f\u00f8r begravelsen kunne hun vel overskue. De kunne jo g\u00f8re alt det forbudte nu. Hende og hendes far. Og bagefter kunne hun tage tilbage til byen og m\u00f8belpolstrev\u00e6rkstedet. Sa\u030adan ma\u030atte det v\u00e6re. Rebecca ville selvf\u00f8lgelig kr\u00e6ve stil og ordentlighed. Rachel ville skide pa\u030a det. Hun ville drikke saft i sofaen, ma\u030aske med gin og ga\u030a til stranden i bare t\u00e6er og glemme at vaske sandet af ved udend\u00f8rshanen. Bare ga\u030a ind i bare f\u00f8dder med knasende sand under. Rachel kiggede pa\u030a sit eget spejlbillede. Hun m\u00e6rkede en flovhed. Med de tanker om sandet og saften i hovedet, sa\u030a lignede hun faktisk en trodsig trettena\u030arig. Jeg ligner ikke en voksen kvinde pa\u030a 34 a\u030ar, t\u00e6nkte hun. Hun rettede ryggen lidt og satte sit ha\u030ar op i en redt hestehale. Kiggede igen. Den trodsige trettena\u030arige stod der stadig. Hun bestemte vel selv. Rachel tog sin taske og forlod sit klubv\u00e6relse.<\/p>\n
\u200bHan var far. Det m\u00e6rkede han tydeligt. Klokken var snart ti om formiddagen. Han havde lagt senget\u00f8j pa\u030a pigernes senge og luftet ud pa\u030a deres gamle v\u00e6relser. Han havde ogsa\u030a plukket blomster. Det var l\u00e6nge siden de begge havde v\u00e6ret hjemme pa\u030a samme tid. Han var far. Hans hjerte m\u00e6rkede det. Det dunkede. Han syntes n\u00e6sten, han var glad.<\/p>\n
\u200bHan kunne se Rachel i bussens vindue. Alle hendes farver. Hendes smil. Hun vinkede vildt med begge h\u00e6nder. Han sa\u030a sig omkring. Om to dage skulle Hun begraves. Hun havde betydet sa\u030a meget for mange. At vinke med begge h\u00e6nder var upassende. Han vinkede forsigtigt igen. Han vidste, at Rachel ville snakke som et vandfald hele vejen hjem. Om rejserne, hendes k\u00e6rester, m\u00f8belpolsterv\u00e6rkstedet og alle hendes sk\u00f8rer pa\u030ahit. Ideer om kogeb\u00f8ger, jobs i udlandet og hendes mange venner. Ganske rigtigt havde han ikke sagt andet end hmmm, ja og nej pa\u030a hele turen. Det var dejligt. At nogen talte til ham. Det var uvant, men dejligt. Han havde betydning. Nogen \u00f8nskede, at han skulle vide det der blev sagt. Til sidst, inden de gik ind i huset, havde hun sagt, at de nok skulle fa\u030a styr pa\u030a det hele. Det havde han nu allerede. Men det var dejligt, at hun var her. Han kunne h\u00f8re hende hvine h\u00f8jt ovenpa\u030a. Hun havde nok set blomsterne.<\/p>\n
\u200bRachel smilede bredt, da hun sa\u030a blomsterne i vinduet. Hun hvinede h\u00f8jt. Hun fik en s\u00e6r fornemmelse i maven. Et jag. Sa\u030a huskede hun, hvad de h\u00f8je lyde havde aff\u00f8dt som barn. Hun genkendte pludselig jaget i maven. De h\u00f8je forbudte lyde. Hun skulle have arbejdsro. Var det ikke rimeligt. At have ro i sit eget hjem. Rachel m\u00e6rkede en st\u00e6rk trang til at skrige. Inde i maven kunne hun nu m\u00e6rke en pressende fornemmelse. Blomsterne. Gl\u00e6de. H\u00f8je lyde. Ikke grine. Ikke gr\u00e6de. Bare ro. Far der listede omkring og gjorde alting sa\u030a ordentligt. Hende der bare sad i stolen og skulle have ro. Hun sm\u00e6kkede sit vindue op og a\u030abnede munden. Men der kom ingen h\u00f8je lyde. Hun sa\u030a en bla\u030a bil komme ind pa\u030a ga\u030ardspladsen. Rebecca. Hun lukkede munden og hun lukkede \u00f8jnene. Lige pludselig kunne hun ikke overskue sa\u030a meget.<\/p>\n
\u200bHan h\u00f8rte hende ra\u030abe far. Han var far. Han smilede og tog Rebeccas taske med ind. Han vidste, at hun ville sp\u00f8rge om forberedelserne. Hun har betydet sa\u030a meget for mange, sagde hun. Hun havde en hilsen med fra Pastoralseminariet og en buket. Han havde snart ikke flere vaser. Hun sa\u030a tr\u00e6t ud. Var hun ked af det. Var hun ked af, at Hun var d\u00f8d. Ma\u030aske var hun mest tr\u00e6t. Han fandt kaffe og kagen frem. De sad lidt. Derfra hvor han sad, kunne han se h\u00f8nsehuset. Han kiggede ned i sin kop. Det var sa\u030a forbandet sv\u00e6rt med det h\u00f8nsehus. Hun ville have det raget ned. Han havde holdt stand. H\u00f8nsene lagde \u00e6g og Hun kunne jo sa\u030a godt lide et spejl\u00e6g, havde han sagt til Hende i d\u00f8rea\u030abningen ind til kontoret. Han kiggede over pa\u030a Rebecca. Hun havde v\u00e6ret glad for s\u00e6rligt en h\u00f8ne. Han havde h\u00f8rt hendes mange monologer med den h\u00f8ne. Hun talte godt om ham til h\u00f8nen. Hun havde sagt til h\u00f8nen, at den aldrig ma\u030atte ga\u030a ind pa\u030a kontoret og l\u00e6gge \u00e6g i stolen. Sa\u030a d\u00f8de den. Han havde holdt stand. H\u00f8nsehuset stod der endnu.<\/p>\n
\u200bHan l\u00f8ftede hovedet og smilede, da han h\u00f8rte Rachels let dansende trin pa\u030a trappen. Han sa\u030a pa\u030a Rebecca. Hun l\u00f8ftede tungt sit hoved. Rachel stoppede op ved bordet. Kaffen duftede krydret og den dampede. Pigerne sagde intet til hinanden. Luften var fyldt med ingenting. Han kendte den fornemmelse. At v\u00e6re sammen med nogen uden at v\u00e6re sammen. Han gjorde pr\u00e6cis det han plejede. Han talte om alt det praktiske. Han fortalte om forberedelserne. Om blomsternes farve. Salmerne. Kaffebordet bagefter i hallen. Konfirmandstuen var alt for lille. Det kunne de nok forsta\u030a. Hun havde betydet sa\u030a meget for mange.<\/p>\n
\u200bRachel havde kvalme. Hun kiggede pa\u030a sin stores\u00f8ster og sin far. De talte om hendes b\u00f8ger. Skulle Hun have nogle med i kisten. Rachel m\u00e6rkede igen den trettena\u030arige pige. Hun skulle hellere undv\u00e6re sine b\u00f8ger. Komme tomh\u00e6ndet afsted. Sa\u030a kunne Hun sta\u030a der i himlen og f\u00f8le sig akavet. Kl\u00e6dt af. Rachel m\u00e6rkede f\u00f8rst ta\u030arerne for sent. Da far kiggede. Hun t\u00f8rrede dem hurtigt v\u00e6k. Hun ma\u030atte ogsa\u030a fa\u030a nogle af b\u00f8gerne, havde far glad sagt. Hun ma\u030atte ikke gr\u00e6de. De ma\u030atte begge to fa\u030a deres minder med af Hende. Rachel fik ondt af sin far. Han ma\u030atte have et meget tungt la\u030ag over minderne og f\u00f8lelserne siden han kunne sige sa\u030adan. At fa\u030a hendes b\u00f8ger ville v\u00e6re som konstant at sl\u00e6be alle sine uforl\u00f8ste k\u00e6rlighedsoplevelser med sig i en tons tung s\u00e6k om benet. Altid have denne uha\u030andterbare tunge byrde med sig. Den trettena\u030arige rev sig l\u00f8s indeni inden Rachel kunne na\u030a at reagere. Hun ra\u030abte h\u00f8jt selvom t\u00e6nderne var n\u00e6sten bidt sammen. At de b\u00f8ger ma\u030atte de br\u00e6nde. At hun aldrig havde haft et eneste minde med de b\u00f8ger, hun ville gemme. At hendes far havde snydt sig selv alle disse a\u030ar. At tro at Hun i den stol havde nogen som helst f\u00f8lelser for noget levende. Rachel sad nu b\u00f8jet ned over bordet og gr\u00e6d hulkende. Den trettena\u030arige var v\u00e6k. Rachels krop rystede lidt. Hun h\u00f8rte sig selv sige, at hun intet havde fa\u030aet med hjemmefra. Hun havde taget tomh\u00e6ndet afsted. Ingen retning. Ingen bl\u00f8d pude af k\u00e6rlighed, hun kunne hvile sit hoved pa\u030a, na\u030ar verden viste t\u00e6nder. Kun sin vilje til flugt. Farer afsted fra det ene til det andet. Smile og virke glad. Aldrig lade f\u00f8lelsen af afsavn overmande hende. Hun kiggede op. Hendes far sad med triste \u00f8jne og en kagekrumme i mundvigen.<\/p>\n
\u200bRebecca fo\u0300r sammen, da Rachel pludselig ra\u030abte en hel masse med, at b\u00f8gerne ma\u030atte de br\u00e6nde. Hun kiggede kort pa\u030a sin lilles\u00f8ster og m\u00e6rkede et lille st\u00e6nk af \u00f8mhed. Hun havde lyst til at tage om hende. Stryge hendes ha\u030ar og fa\u030a hendes lille krop til at stoppe med at ryste. Rebecca undrede sig. Det var l\u00e6nge siden, hun havde m\u00e6rket de f\u00f8lelser. Hun ville normalt hade den slags uro og umotiverede opf\u00f8rsel. Hun var vant til at holde pa\u030a sit og pa\u030a sig selv. Forstod de da ikke, at hun i alle disse a\u030ar bare havde pr\u00f8vet at g\u00f8re det hele rigtigt. Hun havde set sin far arbejde ha\u030ardt pa\u030a at behage og den metode havde hun adopteret. Pligterne derhjemme. Holde sig i ro og holde orden. Universitetet. Manden med den gode stilling. B\u00f8rn. Pr\u00e6cis alt det der forventedes. Hun havde afskyet Rachel for sit vilde og ukontrolerede liv. De havde intet tilf\u00e6lles. Kunne ikke tale om noget som helst. Rebecca og hendes s\u00f8ster var bare figuranter i en trist spillefilm, t\u00e6nkte hun. Hun sad altid der i sin stol og skabte verdensordnen. De gange Rebecca havde talt med sin s\u00f8ster, grint med hende, hoppet med hende, danset, havde stolens knirkende l\u00e6ders\u00e6de givet sig og hendes faste vrede skridt havde snart standset alt gl\u00e6den. Rebecca holdt sine h\u00e6nder i ro. Hun m\u00e6rkede et kort ryk i den ene ha\u030and som om den ville l\u00f8fte sig og stryge Rachels ha\u030ar. Men ha\u030anden turde ikke.<\/p>\n
Rebecca sa\u030a pa\u030a sin far. Han sa\u030a trist ud og han havde en kagekrumme i mundvigen.<\/p>\n
\u200bHan havde lavet gullasch. Det vidste han var godt. De spiste i tavshed og der var lys pa\u030a bordet. Pludselig, uden at han vidste hvor det kom fra, blev han overstr\u00f8mmet af varme og gl\u00e6de. Han udbr\u00f8d til sin egen store overraskelse et h\u00f8jt ska\u030al. Begge piger standsede n\u00e6rmest som i en stopdans. Der gik flere sekunder f\u00f8r de bev\u00e6gede sig. Han f\u00f8lte sig tryg ved denne ska\u030al. Han var faren der havde sine d\u00f8tre hjemme. Sa\u030a ma\u030atte man gerne sige ska\u030al. Ingen br\u00f8d sig om, at de larmede lidt. Han m\u00e6rkede friheden til at bruge flere ord. M\u00e6rkede pigernes blik. Deres smil da de tog hvert sit glas. De m\u00f8dtes midt over gullasch-gryden i en samstemmende ska\u030al. Han var far og han ma\u030atte gerne sige noget nu.<\/p>\n
\u200bRebecca kiggede pa\u030a sin tallerken. En r\u00f8dlig smattet sovs med klumper fl\u00f8d stille ned over hendes portion med hvide pose ris. Hun havde aldrig brudt sig om gullasch. Hun huskede godt, hvordan hendes afspiste tallerken sa\u030a ud, na\u030ar hun hentede den pa\u030a kontoret. Den stod lige til h\u00f8jre for stolen. Engang havde hun stille sta\u030aet i d\u00f8ren. Ventende. Hun sa\u030a ikke pa\u030a Rebecca. Hun \u00e6nsede ikke, at der var nogen i d\u00f8ren. Rebecca huskede tydeligt alle ordene. I Rebeccas hoved. Ingen af dem kom ud af munden. De blev der inde. Ordene der fortalte om skolens toilet der stoppede til. Om at en af de store drenge havde truet hende med at stikke hendes hoved derned. At Rebecca var blevet bange. Virkelig bange og havde rykket sig fri, sa\u030a hendes jakke nu havde en fl\u00e6nge. Rebecca blev helt staka\u030andet ved tanken. Forpustet. Men kun inde i sit hoved. Rebecca sa\u030a Hende sidde der i stolen. Rebecca listede hen til tallerknens plads. Hun kiggede op. Hun smilede ikke. Nikkede blot. Rebecca tog tallerknen og listede ud igen. Alle ordene tog hun med. Rebecca var stadig forpustet og lod en lille vejrtr\u00e6kning hente mere luft n\u00e6sten lydl\u00f8st, selvom hun nu var ude og v\u00e6k fra stolen.<\/p>\n
\u200bRachel m\u00e6rkede gl\u00e6den i maven da faren sagde ska\u030al. Hun ville gl\u00e6des, ville hun. Huset var anderledes rummeligt. Der var plads til at sige ska\u030al. Rachel m\u00e6rkede, hvordan hendes mund gav efter og fandt alverdens ord hun satte sammen til mange mange s\u00e6tninger. Hun fortalte om m\u00f8belpolstrev\u00e6rkstedet og om rejserne. Hun fortalte om Anders, Rachels seneste forelskelse. Han havde v\u00e6ret advokat og havde tjent mange penge, men ville hele tiden lave hende om. Hendes far grinede. Det kunne hun godt lide. Rachel havde ikke set ham grine l\u00e6nge. Hun havde helt glemt, at hendes far kunne grine. Midt i talestr\u00f8mmen kiggede hun pa\u030a Rebecca. En antydning af et k\u00e6rligt smil sm\u00f8g om hendes l\u00e6ber. Rachel kunne godt lide, na\u030ar Rebecca ikke sa\u030a sa\u030a ha\u030ard ud i sine tr\u00e6k. Det milde smil der n\u00e6sten fik lov at bo en kort stund pa\u030a hendes l\u00e6ber mindede om barndommen. Om tryghed i sin s\u00f8sters n\u00e6rv\u00e6r. Rachel plaprede nu. Kunne m\u00e6rke hvordan rummet blev stort og varmt. Smilene havde pludselig en plads ved bordet. Hun genkendte samtalen. De talte alle tre nu. Varmen spredte sig hastigt inde fra midten af brystet og jog op til hendes ansigt. Hun kiggede pa\u030a sin far der h\u00e6ldte mere vin op. Hans \u00f8jne lyste op. Rachel synes, han sa\u030a glad ud.<\/p>\n
\u200bDa han sa\u030a sine d\u00f8tre tale, besluttede han sig. Modet voksede i ham. Som om at gullaschen havde haft s\u00e6rlige ingredienser. Som om at mange a\u030ars mod var blevet presset frem. Som en bet\u00e6ndelsesbyld. Det ma\u030atte ud. Han m\u00e6rkede en s\u00e6rlig kraft inde fra. Sa\u030a pa\u030a sine d\u00f8tre. Sa\u030a hvorledes de sad sammen og talte. Han m\u00e6rkede en fasthed og rykkede fast sin stol ud. Pigerne stoppede brat deres samtale. Hans f\u00f8dder flyttede sig n\u00e6rmest mekanisk. Som om at de l\u00e6nge havde \u00f8nsket at ga\u030a derind. Som om f\u00f8dderne pludselig bestemte. De ville nyde at tr\u00e6de ind i kontoret. Han m\u00e6rkede sin egen beslutsomhed. Han vidste pr\u00e6cis, hvad han ma\u030atte g\u00f8re. Synet af d\u00f8rens m\u00f8rke tr\u00e6 gav ham en sitren i halsen. Han stak n\u00f8glen i la\u030asen. A\u030abnede den. F\u00f8dderne bar ham sikkert ind og de standsede lige ved stolens arml\u00e6n. Han kiggede pa\u030a den. L\u00e6ders\u00e6det havde form efter Hende. Stolens nitter var m\u00f8rke n\u00e6sten sorte nogle steder, hvor hendes krop havde tynget dem. Han tog beslutsomt fat om begge arml\u00e6n og sp\u00e6ndte hver en muskel i kroppen. Stolens lette v\u00e6gt overraskede ham. Han havde tillagt den mere v\u00e6gt. Han troede den vejede mere. Men hans krop l\u00f8ftede den op i et snuptag. Som om musklerne havde besluttet at bakke ham op. Bakke f\u00f8dderne op. Han vente sig om mod d\u00f8ren og sa\u030a lige ind i \u00f8jnene pa\u030a sine d\u00f8tre. Rebecca havde sin ha\u030and oppe ved munden. Nu fattede han, at han havde h\u00f8rt et lille halvkvalt skrig. Rachel stod med et muntert sk\u00e6vt smil. Han klemte sig forbi dem. Gennem d\u00f8ren. Ud af kontoret. I et kort \u00f8jeblik slap musklerne deres tag. Stolens tyngde trak hans arme mod gulvet. Den havde ikke v\u00e6ret ude af kontoret, sa\u030a l\u00e6nge han kunne huske det. Nu gjorde den modstand. F\u00f8dderne fortsatte ned af gangen og straks strammedes hans muskler og stolen var igen i hans vold. Nu h\u00f8rte han pigernes tale. Mange ord. H\u00f8je. I munden pa\u030a hinanden. Men han var faren. Han bestemte. Stolen skulle ud. Den tr\u00e6ngte til luft.<\/p>\n
\u200bRebecca n\u00e6rmest snublede over sine egne f\u00f8dder og greb fat i Rachel. Rebecca var bestyrtet og ord v\u00e6ltede ud af munden. Ord med angst. Ord med forargelse. Hun m\u00e6rkede, at kaos og uorden pludselig fyldte hele gangen. V\u00e6ggene var kr\u00f8llede og farverne sl\u00f8rede. Gangen der plejede at v\u00e6re fuldst\u00e6ndig ordentlig. V\u00e6ggene der plejede at v\u00e6re helt lige og alting helt stille. Nu v\u00e6ltede hun ned gennem de kr\u00f8llede v\u00e6gge med Rachel storfnisende i h\u00e6lende. Hendes far var et godt stykke foran dem med stolen i sine h\u00e6nder. De na\u030aede udenfor. Hendes far havde vendt sig om mod dem midt pa\u030a gr\u00e6sset. Han sa\u030a lille ud i forhold til stolen. Hans ha\u030ar sad filtret og hans \u00f8jne gnistrede i skumringens lys. Rebecca stod helt stille. Hendes vejrtr\u00e6kning var heftig og n\u00e6sten ude af kontrol. Hun ma\u030atte tage styringen. Nu ma\u030atte der skabes orden og ro. Hun m\u00e6rkede hendes vilje til orden og ro s\u00e6tte sig i en elevator og k\u00f8re den forkerte vej. Hun hev fat i dem igen. Sendte et nyt skud vilje i sin indre elevator og ha\u030abede, at munden a\u030abnede sig og frembragte tydelige ord. Ord der fik bragt orden i kaos. Men et fysisk jag i hendes mave indikerede, at ingen af hendes man\u00f8vrer virkede. Rebecca m\u00e6rkede istedet en overraskende f\u00f8lelse af ligedele tr\u00e6thed og fjantethed. Ud af hendes mund kom der et hakkende indest\u00e6ngt grin. Et langt og h\u00f8jt et og langsomt fulgte Rebeccas krop med. Hun l\u00e6nede sig bagover og gav efter for f\u00f8lelsen af frihed til at grine. Stolen var ude i luften. Den frie luft.<\/p>\n
\u200bRachel na\u030ar n\u00e6sten ikke at opfatte, hvad der skete, f\u00f8r hun fastklemt mellem d\u00f8rkarm og Rebecca sa\u030a sin far b\u00e6re stolen ud af kontoret. Det var som at fa\u030a en mavepumper, men af den gode slags. Den slags hun fik i skolen af nogen, hvor hun sa\u030a derefter kunne tillade sig at give igen. Det var dem der startede. Synet af hendes far der hektisk bar stolen udenfor med filtret ha\u030ar, fik hende til at fnise. Hun n\u00e6rmest dansede ned af gangen lige i h\u00e6lende pa\u030a Rebecca, der ra\u030abte og sk\u00e6ldte. Masser af sure ord v\u00e6ltede ud af hendes s\u00f8sters mund. Rachel havde slet ikke sa\u030a mange sure ord i sig. Hun syntes gangen lyste helt op. Det var lettere at tr\u00e6kke vejret. Ude i aftenlyset sa\u030a hun sin far sta\u030a med lysende \u00f8jne. Hans lille spinkle krop rystede let, men han virkede ma\u030alrettet. Rachel undrede sig. Hun havde aldrig set sin far sa\u030adan. Selvom han var hendes forsigtige og ydmyge far, sa\u030a m\u00e6rkede hun en styrke, hun ikke havde m\u00e6rket f\u00f8r. Rachel fik et chok, da hun pludselig h\u00f8rte latter i h\u00f8je hakkende st\u00f8d komme ud af Rebeccas mund.<\/p>\n
\u200bHan havde selv sl\u00e6bt stolen derned. Det ville han. Selvom den var uha\u030andterbar at ga\u030a med gennem klitterne, vidste han, at han ma\u030atte g\u00f8re det. Pigerne gik bag ham med kaffe kurv og kiks. De havde ogsa\u030a pakket vin og saltst\u00e6nger. Han m\u00e6rkede flovhed som han gik der med stolen. Hvad var det for et optog og sa\u030a her lige inden begravelsen. En sn\u00e6rt af skyld ramte ham.<\/p>\n
\u200bHvorfor havde han foresla\u030aet, at de tog til vandet og holdt deres egen afsked? Det var n\u00e6sten m\u00f8rkt. Rebecca havde v\u00e6ret helt hysterisk glad. Hun havde pakket kurven og Rachel havde fundet t\u00e6pper. Han havde nydt, at se pigerne sammen om det. Som hans to sma\u030apiger i blomstrede kjoler. De spurgte ham til ra\u030ads om vinen, kiksene. Hvilke t\u00e6pper skulle de bruge? Han vidste besked. Han havde betydning for dem. Han havde betydet noget for nogen.<\/p>\n
\u200bRebecca sad og sa\u030a ind i ba\u030alet. Hun tyggede pa\u030a en kiks og drak mere vin. Hendes krop f\u00f8ltes let. Hun m\u00e6rkede ikke denne tunge opgivende f\u00f8lelse. Denne tunge f\u00f8lelse af pligt. Pligt til at v\u00e6re afbalanceret og fast besluttet. Som na\u030ar hendes kolleger pa\u030a Pastoralseminariet kiggede afventende pa\u030a hende. Ventede pa\u030a hendes afsluttende ord der fastsatte retningen. Hendes hjerne var fyldt med sandkorn. Smukke sandkorn der stille trillede rundt mellem hinanden. Herude under den m\u00f8rke aftenhimmel f\u00f8lte hun sig fri. Hun havde grinet h\u00f8jtlydt og t\u00e6nkte kortvarigt, at det var pinligt. Sikke en opf\u00f8rsel. Men hendes fars beslutsomhed havde \u00f8jeblikkeligt fjernet den f\u00f8lelse igen.<\/p>\n
\u200bRachel kr\u00f8b dybere ind under de tunge t\u00e6pper. Hun trak f\u00f8dderne helt ind til kroppen og l\u00e6nede sig op af en tr\u00e6stub der stod pa\u030a stranden. Ba\u030alet skabte ro. Hun m\u00e6rkede gl\u00e6den boble i maven. Sa\u030adan ville de aldrig have kunnet sidde, hvis Hun havde v\u00e6ret her. Rachel huskede, hvorledes lugten af ba\u030al fik Hende til at vr\u00e6nge synligt ansigt. Rachel huskede, hvordan hun havde lyst til at fort\u00e6lle, hvor sjovt det havde v\u00e6ret. At hun havde v\u00e6ret den bedste til at lave det flotteste snobr\u00f8d. Men Hun trak sig fysisk v\u00e6k fra Rachel. Ind pa\u030a kontoret. Ind til stolen. Rachel havde altid fundet ud til sin far i k\u00f8kkenet. Han blev altid glad og stolt, na\u030ar hun fortalte. Lige gyldigt hvad det var. Hun kunne se det i hans \u00f8jne. Og rundt om hans mund. \u00d8jnene lyste op og mundens yderkanter sitrede let. Rachel kiggede pa\u030a sin far. Han sad l\u00e6net op af stolen. Han nynnede noget. En salme. Du som har t\u00e6ndt millioner af stjerner. Rachel nynnede stille med, men tiltog sa\u030a i styrke. Hun slog t\u00e6pperne v\u00e6k. Sprang op og begyndte at danse sv\u00e6vende rundt, mens salmen bare l\u00f8d i aftenluften.<\/p>\n
\u200bHans ryg gjorde ondt. Han sad da\u030arligt. Han h\u00f8rte pludselig en melodi han kendte. Han blev forbavset, da det gik op for ham, at det kom fra ham selv. Du som har t\u00e6ndt millioner af stjerner. En salme. Den hadede Hun. Hun havde ment, at man skulle frasige sig alle de sentimentale taksigelser. Ikke fortabe sig i Guds mildhed, men ga\u030a den lige vej. Ordets direkte vej. Ikke det bl\u00f8de og det vage. Han havde haft lyst til at fort\u00e6lle Hende, at denne salme jo netop var den direkte vej. Vejen til k\u00e6rlighed gennem tanke for det, man havde og det der var. Men Hun havde haft sa\u030a travlt. Nu kom ta\u030arerne. Han m\u00e6rkede dem f\u00f8rst ikke. Men da ryggen nu v\u00e6rkede sa\u030a meget, rettede han sig op. En ta\u030arer dryppede pa\u030a hans ha\u030and. Han rejste sig og sa\u030a nu Rachel g\u00f8re det samme. Hun sang. Det l\u00f8d smukt. Hun var smuk som hun dansede rundt. Hans datter. Han rejste sig og tog fat om arml\u00e6net pa\u030a stolen. Han satte sig langsomt ned. Da han m\u00e6rkede s\u00e6dets kolde l\u00e6der, g\u00f8s han. Hans ha\u030and aede nitterne pa\u030a arml\u00e6net. Hans ha\u030and tog ha\u030ardt fat om stolens arml\u00e6n. Den blev hvid og nitterne klemte mod indersiden af hans ha\u030and. Han h\u00f8rte Rebecca ra\u030abe. Hun kom vaklende imod ham.<\/p>\n
\u200bRebecca var helt v\u00e6k i egne tanker. Sandkornene der bare hvivlede smukt rundt i hendes hoved, gjorde hende godt. Den f\u00f8lelse gjorde hende godt. Hun havde brug for at slippe fri. Lade hjernen hvile. Lyden af sang na\u030aede hende og hun sa\u030a op. Hun sa\u030a sin far s\u00e6tte sig langsomt i stolen. Med e\u0301t jog et \u00e6ldgammel instinkt gennem hende. Hun ra\u030abte fra sit inderste. Der inde hvor angsten gemte sig. Hvad gjorde han? Hvor turde han? At forstyrre hendes fred og ro lige nu. Ingen ma\u030atte sidde i den stol. Ingen. Det vidste han da. Hun ville rejse sig, men m\u00e6rkede vinens indvirken. Hun svajede let og tumlede sa\u030a rundt i sandet. Hun h\u00f8rte Rachel fnise. Hun h\u00f8rte hendes far synge. Hendes fars sang l\u00f8d nu fast og klar. Teksten var tydelig. Han mente det, han sang. Angsten forsvandt som hendes fars sang tr\u00e6ngte ind til hendes inderste. Hun lagde sit hovede i sandet. Kiggede op pa\u030a stjernerne og f\u00f8lte en s\u00e6r buldren stige op helt nede fra maven. I en kraftanstrengelse k\u00e6mpede hun sig op pa\u030a sine ben. Hun a\u030abnede munden og udst\u00f8dte h\u00f8je krageagtige lyde. Hun syntes det l\u00f8d forf\u00e6rdenligt. Hun vaklede afsted og m\u00e6rkede en klar f\u00f8lelse af beslutsomhed. Lydene blev nu til ra\u030ab. Hun ra\u030abte til sin far, at han skulle flytte sig. I et kort \u00f8jeblik sa\u030a hun Hende sidde i stolen. Stiv og st\u00e6rk. Hende der havde sat hele deres liv i en stram ramme. Hende der havde set pa\u030a Rebecca med ha\u030arde \u00f8jne. Rebecca rystede billedet v\u00e6k. Det ma\u030atte v\u00e6re vinen. Hendes far na\u030aede akkurat at rejse sig f\u00f8r end Rebecca faldt ind over stolen. Hun greb ha\u030ardt om den og l\u00f8ftede den op. I baggrunden h\u00f8rtes Rachels stille sang, mens hun flagrede omkring ba\u030alet. Rebecca bar stolen langt ud i vandet.<\/p>\n
\u200bHan nynnede stadig melodien, mens han roligt betragtede Rebeccas anstrengelser med stolen. Han blev stolt over hendes styrke. Han m\u00e6rkede, hvordan hendes kraftanstrengelse hjalp dem alle tre. Stolen forsvandt nu helt under vand. Rachel stod smilende og helt stille ved hans side. Efter en rum tid, hvor vinden var helt stille og kun ba\u030alets knitren l\u00f8d, hjalp han Rebecca op fra vandkanten. Han tog sine piger om skuldrene og de gik sammen op til ba\u030alet. De sad stille. Helt t\u00e6t. Pakket ind i t\u00e6pper.<\/p>\n
\u200bGodt et halvt a\u030ar senere gik en mand pa\u030a en strand. Hans \u00f8jne fangede stolens omrids pa\u030a lang afstand. Han tog sit kamera frem.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
F\u00f8r: Pr\u00e6sten satte sig I stolen. Det slidte l\u00e6ders\u00e6de f\u00f8ltes k\u00f8ligt, selvom solens sidste stra\u030aler stadig skinnede ind i rummet. Hun kneb \u00f8jnene sammen og m\u00e6rkede roen indfinde sig. Hun str\u00f8g sin ha\u030and over stolens arml\u00e6n der var bl\u00f8d og afrundet og l\u00e6nede sig tilbage […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-4536","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/stolenvedhavet.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4536","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/stolenvedhavet.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/stolenvedhavet.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/stolenvedhavet.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/stolenvedhavet.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4536"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/stolenvedhavet.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4536\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4537,"href":"http:\/\/stolenvedhavet.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4536\/revisions\/4537"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/stolenvedhavet.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4536"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/stolenvedhavet.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4536"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/stolenvedhavet.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4536"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}