En januar morgen, hvor den kolde dis stadig lå langs en af Danmarks mest øde kyststrækninger, gik min kone og jeg en af vores ture langs havet. En tur der altid dulmer det foruroligende indre, som et menneske altid bærer med sig.

Pludselig kunne vi ude i disen, et stykke henne af den øde strand, se dette fortryllende syn; En stol plantet halvt nede i sandet, og vendt mod havet. Da vi kom nærmere kunne vi se, at fodspor hverken førte til eller fra denne stol. Den stod der bare, sunket ned i sandet og glemt for vores tid.

Vi gik videre af den øde strand, men kunne ikke glemme stolen.

På tilbagevejen stod stolen der stadig, og vi måtte sidde lidt i denne stol, som stod der, som en portal til et Narnia, til et glemt rige.

Stolen ville ikke slippe sit tag i vores sind, og vi digtede historier om hvorfor denne stol stod, hvor den stod. Tre dage senere kom min datter hjem, og vi fortalte om stolen, og straks sagde hun “Vi henter stolen”. Som sagt så gjort og stolen står nu i vores hus.

Men historierne levede videre og det viste sig, at de også levede i andre mennesker, når vi fortalte om oplevelsen.

Derfor blev denne hjemmeside til.

Her vil jeg dele de historier om stolen, som jeg har modtaget, i første omgang fra bekendte. Men jeg håber at mange vil lege med og skrive deres lille historie om stolen.

Da jeg er fotograf, hører min del af projektet med og det betyder, at skriver du en historie, som kommer jeg og laver et portræt billede af dig.

Så tøv ikke. Til tasterne og levendegør denne fantastiske stol.